• You are here:
  • Home /
  • CatalystOne HR-blog /
  • Har pandemien accelereret samarbejdet imellem HR og IT i Norden? (og hvilket land ligger forrest?)

Har pandemien accelereret samarbejdet imellem HR og IT i Norden? (og hvilket land ligger forrest?)

Pandemien har accelereret en lang række forandringer i måden vi arbejder på. Vi har oplevet en normalisering af fjernarbejde og alt hvad det indebærer – bl.a. digitalisering af arbejdsprocesser og opgaver, som blive gennemført med rekordfart. Men hvordan er det gået med HR-processerne?

Samarbejdet imellem HR og IT

Vores seneste undersøgelse blandt mere end 300 nordiske IT-ledere, har fundet ud af at HR i stigende grad er kommet på radaren hos IT-cheferne, efterhånden som virksomheder presses til at revidere deres HR-systemer og strategi.

The Scandinavian HR-IT Report 2021, udført af Venezu på vegne af CatalystOne i samarbejde med Microsoft Norge, afslører en række interessante indsigter i IT's forhold til HR-systemer og teknologi, samt graden af samarbejde mellem HR og IT, i både Norge, Sverige og Danmark.

I rapporten er det dog ret tydeligt, at ikke alle de nordiske lande bevæger sig i samme tempo.

Tidligere lå Danmark i spidsen, men de norske virksomheder har taget en klar føring, på mange af de forskellige områder som rapporten undersøgte. Ud over en fordobling, i antallet af dem der bruger et komplet HR-system sammenlignet med 2020, rapporterede norske virksomheder også om den største stigning i automatisering af medarbejders adgangsstyring til IT-systemer.

Med 77 % var norske IT-chefer også mest tilfredse med, hvordan nuværende systemer og processer fungerer, sammenlignet med 60 % af danske og 46 % af svenske IT-chefer.

Ændringerne i, hvordan vi interagerer og arbejder, har betydet radikale ændringer af individuelle og organisatoriske behov, og HR er nøglen til at drive denne transformation, hvis virksomhederne skal lykkes i en post-pandemisk fremtid.

Men for at det kan ske, skal der være et tættere samarbejde imellem IT-afdelingen og HR, da HR-tech får en stadig større rolle. I den forbindelse fremhæver rapporten nogle positive ændringer, men der er også en række uudnyttede muligheder.

Eksempelvis er antallet af respondenter, der fortæller at deres virksomhed har en klar IT-strategi for HR steget på tværs af regionen sammenlignet med sidste år, ligesom antallet af respondenter, der har automatiseret adgangsstyring for medarbejderne.

I mellemtiden er behovet for at integrere systemer rangeret højere sammenlignet med sidste år, formodentligt som resultat af at arbejdet nu oftere udføres af distribuerede teams.

Mens HR-afdelingen stadig er den mest populære ejer af HR-stamdata, kom IT-afdelingen på en fin andenplads i år - sammenlignet med en fjerdeplads i 2020, efter løn- og økonomiafdeling. Dette indikerer også et tættere samarbejde mellem HR og IT inden for kontrol og vedligeholdelse af HR-stamdata.  

Behovet for IT som en strategisk partner til HR, er blevet endnu mere tydeligt, efter de seneste HR-tendenser og udviklinger. 

Fjernarbejde er kommet for at blive, så behovet for sikre og stabile digitale processer, der ikke kun beskytter virksomheden i dag, men som også hjælper den med at opbygge den rigtige arbejdsstyrke til fremtiden, vil forsætte med at vokse.

Aleya Begum Lonsetteig

Aleya Begum Lonsetteig, 08 december 2021

Aleya Begum Lønsetteig er content marketing manager hos CatalystOne Solutions. Hun har en baggrund i journalistik, handel og marketing på tværs af mange forskellige industrier med et fokus på SaaS virksomheder. Hun er passioneret om kommunikation og at hjælpe virksomheder med at udvikle deres marketing strategier.

Få månedlige opdateringer fra bloggen