Tiden efter COVID-19

Kim Staack Nielsen, CEO for DANSK HR, er gæst på vores blog i denne uge. Han har skrevet et blogindlæg om hvad virksomhederne bør have særlig fokus på efter Covid-19 og hvordan man gør organisationen mere modstandsdygtig, for at imødekomme en usikker fremtid.

AdobeStock_326452564_small

Der kan ikke spås om fremtiden, men vi kan alle gisne om hvad der vil ske, efter verden har fået styr på Covid-19 situationen. Ingen tvivl om, at vi kommer til at opleve lignende situationer. Spørgsmålet er altid i hvor stor eller lille grad det rammer.

Foråret i 2020 vi få mange til fundere over, hvordan kan vi styre vores organisation og medarbejdere til at være mere modstandsdygtige over for det pres og de udfordringer, som følge med i en situation som Covid-19. I det engelske sprog bruger man udtrykket ”Resilience”, og det vil kunne oversættes til Resilience er et psykologisk begreb, der betegner en særlig modstandskraft. Ordet resiliens kommer af ordet ukuelighed, og selvom ordet i sin terminologi oprindelig relaterer sig til planter og mennesker, så vil det også kunne relateres til virksomhedens evne til at modstå større udefrakommende pres og forhindringer samt evnen og kapaciteten til hurtigt at komme sig efter vanskeligheder.

Hvis vi vender tilbage til udgangspunktet, om hvad vil virksomhederne have særlig fokus på efter Covid-19, som også kan være med til at styrke organisationsmodstanddygtighed, så vil tre af mine bud være:

  1. Den grønne bølge – FNs 17 verdensmål vil over de kommende 5 år stå højt på virksomheders agenda, da det både vil være et krav fra: shareholders, stakeholders, users, buyers and employees.
  2. Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft både fra ind- som udlandet. Danske virksomheder vil opleve en kamp om de ”gode hoveder”, da også udenlandske virksomheder vil øge deres fokus på at kunne tiltrække de bedste danske medarbejdere til udenlandske stillinger.
  3. Hurtig intern efteruddannelse – den rigtige viden/faglige kompetencer/kulturforståelse skal hurtigere ind i hovederne på alle medarbejdere både nuværende og kommende nyansatte – dette kan kun lades sig gøre ved at øge det vi kalder ”On the Job training”.

Arbejd også på at din egen organisation tager den interne dialog op om, hvordan vi kan styrke vores egen organisatoriske dygtighed? God arbejdslyst.


Om DANSK HR

DANSK HR er Danmarks største professionelle, uafhængige, netværksbaserede HR-organisation for HR-direktører, HR-chefer, HR Business Partners, HR-ansvarlige og HR-konsulenter. HR-afdelingen skal sikre virksomheder kompetente medarbejdere og skabe grobund for økonomisk og personalemæssig stabil udvikling.

DANSK HR er HR-afdelingernes HR-videncenter, som gennem høj faglighed, aktuel viden, rådgivning og netværk understøtter alle medlemmer og deres virksomheder i det daglige HR-arbejde med at forbedre konkurrenceevnen.

Hos DANSK HR sætter vi fokus på aktuelle emner inden for Human Resources Development. Foreningen, som i dag tæller godt 1000 medlemmer, blev grundlagt i 1992 (under navnet PID–Personalechefer i Danmark indtil april 2013), hvor Kim Staack Nielsen, Chairman for DANSK HR, var en af initiativtagerne.

Kim Staack Nielsen

Kim Staack Nielsen, 13 august 2020

Kim Staack Nielsen er Chairman/CEO for DANSK HR, og har siden 1992 været aktiv på området indenfor Human Resources både på det strategiske og udførende niveau. Kim har holdt over 1.000 foredrag indenfor Human Resources til mere end 17.000 personer på nationale og internationale konference gennem de sidste 25 år.

Få månedlige opdateringer fra bloggen